Politiet ransager rocker- og bandeklubhuse i Odense
Fyns Politi ransager tirsdag Hells Angels-klubset og Black Army-klubhuset i Odense. Man leder efter våben i kølvandet på flere skyderier i byen. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Politi.dk
Bølge af skyderier i Odense får nu politiet til at ransage hos Hells Angels og banden Black Army.
Fyns Politi ransager tirsdag morgen Hells Angels-klubhuset på Petersmindevej i Odense og Black Army-bandens klubhus på Nyborgvej.
Politiet oplyser, at man leder efter våben, som har været brugt i forbindelse med nogle skudepisoder, der har været i Odense i den seneste tid.
I en pressemeddelelse oplyser politiet, at man indtil videre ikke ønsker at bidrage med flere oplysninger om ransagningerne.
Der har i den senere tid været flere skudepisoder i Odense. 27. august blev et medlem af rockergruppen Hells Angels ramt af skud i benet på en tankstation på hjørnet af Nyborgvej og Ejbygade.
Knap to uger senere, den 9. september, blev der affyret skud ved Hells Angels' klubhus på Pedersmindevej.
Politiet er desuden flere gange rykket ud til anmeldelser om skud i området nær Black Army-klubhuset på Nyborgvej.
Senest modtog politiet anmeldelse om et skyderi ved Rosengårdcentret, der ligger et par kilometer fra Black Army Klubhuset. På stedet kunne man dog ikke finde spor efter skyderi.
Sådan har det været nogle gange, og det har fået politiet til at spekulere i, om gerningsvåbnet kan være en revolver. I modsætning til en automatisk pistol, så kaster en revolver ikke de afskudte patronhylstre ud.
Men politiet har heller ikke fundet projektiler eller projektilrester på en række gerningssteder. Ordensmagten har derfor også spekuleret i, om der kan være skudt med løst krudt, eventuelt for at skræmme nogen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde