Politiet rykker ud til skyderi i Tingbjerg
Et skyderi i København efterforskes som banderelateret. Ingen er ramt.
Københavns Politi rykkede torsdag ud til boligområdet Tingbjerg, hvor der er blevet affyret flere skud.
Politiet fik anmeldelsen om skyderiet klokken 12.39.
- Der er affyret flere skud, men ingen er blevet ramt, siger politiets vagtchef Henrik Brix, der ikke kan sige, hvor mange skud der er affyret.
- Vi er stadig i fuld gang med at efterforske sagen, lede efter vidner og så videre, siger han kort ført klokken 16.
På Twitter oplyste politiet tidligere på dagen, at skyderiet efterforskes som et opgør i bandemiljøet.
Der er indsat tryghedsskabende patruljer i området, ligesom nærpolitiet er til stede for at tale med "beboere og samarbejdspartnere".
Region Hovedstadens Akutberedskab skriver på Twitter, at et corona-teststed i er lukket på grund af politiets arbejde.
- Covid-19-popup-teststed i Tingbjerg Pensionistcenter på Ruten 20 i Brønshøj er lukket for i dag pga. politiarbejde, lyder det.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned