Det var efter alt at dømme en 35-årig mand, der natten til torsdag bankede den 10 år ældre Muhammed Arfan til døde foran hans bopæl i Høje Gladsaxe ved København.
Det mener i hvert fald Vestegnens Politi, der nu efterlyser pakistanske Chaudhry Shahid Reza for drabet.
Den mistænkte drabsmand er ikke set siden overfaldet, der efterlod Muhammed Arfan i en blodpøl efter slag i hovedet med en ratlås.
Efter drabet sprang gerningsmanden ind i en ventende taxi, som føreren kørte bort.
Taxichaufføren - en 39-årig mand - er siden anholdt og varetægtsfængslet i sagen, men politiet mener, at det er den nu eftersøgte, der stod bag selve drabet.
Motivet til forbrydelsen er ifølge politiet formentlig hævn.
Reza har tidligere arbejdet for den dræbte, og de har tidligere haft voldelige sammenstød.
Den efterlyste er afvist asylansøger med registreret bopæl i Italien, men ifølge vidner har han siden foråret boet illegalt i bydelen Tingbjerg i Brønshøj.
Mandag blev Chaudhry Shahid Reza varetægtsfængslet in absentia - altså uden selv at være til stede.
Fængsling af en forsvundet mand kan umiddelbart virke omsonst, men med kendelsen fra retten kan politiet nu også efterlyse ham internationalt via Interpol.
Ud over Reza efterlyser politiet også den ratlås, der formentlig var gerningsvåbnet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker