Politiet håber på hjælp fra vidner efter lørdagens røveri mod en urmager i Aalborg.
Røverne kørte væk i en stjålen Toyota Supra, men den er endnu ikke dukket op.
- Det er lidt besynderligt, siger politikommissær Allan Overgaard fra Nordjyllands Politi.
Med en pistol og et koben gik mændene løs på urmager Klitgård på Bispensgade lørdag et par minutter i to.
Udbyttet bestod af ure, men værdien ønsker politiet ikke at gå i detaljer med.
Den sølvfarvede bil, der har to døre og sorte fælge, er lørdag blevet set køre fra Vestbyen ad blandt andet Strandvejen.
Tre mænd deltog i røveriet, og to af dem var iført skinnede røde jakker, som virkede nye.
To af dem har arabisk udseende, den ene beskrives som muskuløs og lidt højre end den anden, som nærmest er buttet. Begge har kort mørkt hår.
Under opholdet hos urmageren talte de engelsk sammen.
Politiet håber nu på at få tip om enten bilen eller de tre mænd.
Samme urmager var i januar sidste år i øvrigt også udsat for røveri. Dengang stak fire mænd af med ure til en anslået værdi af tre millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde