Politiet sender helikoptere i luften for at øve sig
Politiet holder torsdag en rutinemæssig øvelse, som kan betyde trafikale udfordringer på og omkring Østerbro.
Hvis man torsdag befinder sig omkring Parken på Østerbro og undrer sig over mængden af politikøretøjer på vejene og helikoptere i luften, så skyldes det blot en rutinemæssig politiøvelse.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Øvelsen vil finde sted mellem klokken 9 og 16.30 torsdag.
- Det kan ikke udelukkes, at der kan opstå trafikale udfordringer i området, hvor øvelsen afholdes, lyder det fra Københavns Politi.
Helikopterne skal bruges til at overvåge området, ligesom de ville gøre det, hvis det ikke var en øvelse.
- Københavns Politi er klar over, at det medfører støjgener, men vi håber på, at alle har forståelse for, at det også i øvelsessammenhæng er nødvendigt at benytte helikoptere, står der i pressemeddelelsen.
Formålet med øvelsen er at øve samarbejdet mellem forskellige afdelinger i politiet.
Man kan i nogen grad følge med i øvelsen på Twitter, hvor Københavns Politi vil sende tweets ud om, hvordan den forløber.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker