Politiet sigter Black Cobra-medlem i narkosag
En 22-årig mand, der er medlem af Black Cobra i Vejle, er blevet anholdt og sigtet for besiddelse af narko.
Det er efterforskning i politiets Task Force Vest i Holstebro, der har rettet søgelys mod manden, oplyser lederen af Task Force Vest, Kirsten Fischer, til Ritzau.
Manden blev anholdt tirsdag middag et sted i Sønderjylland. Han fremstilles onsdag i grundlovsforhør i Retten i Viborg, fordi politiet vil have ham varetægtsfængslet.
Med henvisning til efterforskningen af sagen vil politiet kræve, at grundlovsforhøret foregår for dobbeltlukkede døre, så ikke en gang sigtelsen mod manden kan komme til offentlighedens kendskab.
Politiet ransagede tirsdag Black Cobras klubhus på Vejlevej i Stouby uden for Vejle.
Kirsten Fischer ønsker ikke at oplyse, hvad politiet ledte efter, hvad der blev fundet, eller hvad der har kastet mistanke på den 22-årige.
Ifølge Horsens Folkeblad på hsfo.dk gravede betjente tirsdag efter narko i haven ved klubhuset uden for Vejle, og der var flere hundepatruljer i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker