Politiet sigter dømt krænker for nye krænkelser af børn
En mand, som i december blev dømt for at beføle flere børn på fødderne, er mødt af nye sigtelser i ny sag.
Politiet har udvidet sigtelserne mod en 22-årig mand i en sag om befamling af mindreårige. Mand er tidligere dømt for krænkelser af børn.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse torsdag.
Manden blev i december 2023 idømt halvandet års fængsel for i mange tilfælde at være gået ind i folks huse om natten, hvor han befølte børn på fødderne.
Han ankede dommen og blev i februar sat på fri fod, indtil ankesagen kan komme for landsretten.
I mellemtiden har den 22-årige ifølge politiet begået nye lovbrud. I maj blev han varetægtsfængslet for blufærdighedskrænkelse af en 11-årig pige, som han angiveligt trængte ind til, mens hun sov.
Og torsdag kom nye sigtelser til. Der er tale om forbrydelser, som skulle være begået i april i år.
- Vi mener at have beviser for, at han en nat i april har været i et hus i Roskilde, hvor der lå to mindreårige piger og sov.
- Den ene af pigerne befølte han og filmede, og vi mener også, at han har berørt hende i en grad, så det det falder ind under straffelovens bestemmelse om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje på grund af pigens alder, siger senioranklager Pernille Bach Fredin i pressemeddelelsen.
Og fordi det blev filmet, er manden også blevet sigtet for at være i besiddelse af overgrebsmateriale - børneporno.
Den 22-årige er torsdag blevet præsenteret for de nye sigtelser i et retsmøde, hvor der skulle tages stilling til, om hans varetægtsfængsling skulle forlænges. Det blev den i yderligere fire uger.
Han har erkendt sig skyldig i de nye sigtelser, men ville ikke udtale sig, oplyser politiet i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde