Ildspåsættelsen skete mandag aften, da drengene, som ikke er elever på skolen, smed et større kanonslag i en skraldespand ved skolen. Herfra bredte ilden sig til tagkonstruktionen, oplyser politiet.
Det var henvendelser fra vidner, der havde hørt om sagen i pressen, som førte til anholdelsen af de to drenge.
Begge drenge, der er fra lokalområdet, har erkendt, at de smed kanonslaget i skraldespanden. Politiet har underrettet både deres forældre og de sociale myndigheder, hvorefter de er blevet løsladt.
Branden gik ud over nyere skolebyggeri, hvoraf en del er opført i træ. Mindst 150 kvadratmeter af taget er blevet ildens bytte.
Skolen på Niels Bohrs Allé i det sydøstlige Odense hed indtil for nylig Tornbjerg Skole, men har skiftet navn. Bækholmskolen er en specialskole med 40 elever, der har indlæringsproblemer.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde