Politiet sigter to personer i pokersag om millioner
To personer er sigtet for databedrageri i en sag, hvor pokerspillere angiveligt et snydt for flere millioner.
En dansk top-pokerspiller er mistænkt for databedrageri i en sag, hvor to andre allerede er sigtet for at snyde andre pokerspillere for et tocifret millionbeløb på nettet, skriver metroxpress.
- Jeg kan fortælle, at vi har sigtet to personer i sagen. Begge for medvirken til databedrageri, siger politikommissær i afdelingen for økonomisk kriminalitet i København, Torben Koldborg Frederiksen, til metroxpress.
Københavns Byret nedlagde onsdag navneforbud i sagen, og derfor ønsker Torben Koldborg Frederiksen ikke at gå i detaljer med, hvem de involverede personer er.
Han ønsker heller ikke komme ind på, hvem der står bag anmeldelsen.
Ifølge flere centrale kilder i det danske pokermiljø, som metroxpress har været i kontakt med, er anmeldelsen indgivet af mindst otte forskellige personer, som hver især hævder, at de er blevet snydt for alt mellem flere hundrede tusinde kroner til flere millioner.
Det samlede beløb, som anmeldelsen lyder på, skulle angiveligt være et stort tocifret millionbeløb.
Personerne bag anmeldelsen er efter sigende nogle af pokerspillerens nærmeste venner.
Ifølge metroxpress' oplysninger, er pokerspilleren mistænkt for at installere et program på konkurrenternes computere, så han kunne se deres kort.
Den sigtedes advokat, Asser Gregersen, oplyser, at anklagerne mod hans klient intet hold har i virkeligheden, og pokerspilleren nægter sig skyldig.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned