Politiet skærper kontrollen på skoleveje
Rigspolitiet afholder i denne uge en landsdækkende trafikkontrol på skoleveje. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I uge 2 holder politiet stor kontrol på skoleveje. Ved samme indsats sidste år blev flere tusinde sigtet.
Juleferien er slut, og det er atter tid til at finde ikke bare skolebøgerne, men også cykelhjelm og lygter frem.
Men ude på vejene er det langtfra alle bilister, der overholder færdselsreglerne, og derfor holder politiet over hele landet i denne uge ekstra godt øje med trafikken på skolevejene.
Det fortæller Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
- Desværre må jeg sige, at vi deler en del hastighedsbøder ud, og det er jeg ked af, for det kommer ikke bag på nogen, at man skal sætte hastigheden ned på de her strækninger.
- Hvis man overholder de her færdselsreglerne, undgår man rent faktisk også at ende i et færdselsuheld, siger han.
Da politiet i samme periode i januar 2019 kontrollerede trafikanterne på skolevejene, blev mere end 3000 bilister sigtet for at køre for stærkt.
Men det handler ikke kun om fartbøder, lyder det fra Christian Berthelsen.
- Rigtig mange forældre kører deres børn helt op til skolen, men det er ikke alle steder, man må det. Det er der rigtig mange, der ikke kan finde ud af. De tror, at deres børn bliver trygge, men de gør bare en masse andre børn utrygge.
Også skolebørnene er i politiets søgelys.
- Der er selvfølgelig også nogle børn, der får en seddel med hjem til forældrene om, at politiet har været i kontakt med børnene, fordi der var et eller andet galt med cyklen, eller fordi de ikke har overholdt færdselsreglerne.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker