Politiet skød mod en mand i Vonsild
En mand er uden for livsfare, efter at være blevet bragt på hospitalet, efter at politiet afgav skud mod ham.
Klokken 16.25 lørdag eftermiddag afgav politiet skud mod en mand i byen Vonsild, der ligger syd for Kolding.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet oplyser i meddelelsen, at manden er blevet indbragt til hospitalet, og at han er uden for livsfare.
Skuddene blev affyret i forbindelse med en politiaktion, men det fremgår ikke i pressemeddelelsen, om manden blev ramt af politiets skud.
Episoden bliver efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Politiet har ikke oplyst mandens alder, eller hvor han kommer fra. Det oplyses heller ikke, om manden var involveret i den politiaktion, som politiet foretog.
Ritzau forsøger at få en kommentar fra politiet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet