Politiet skød mod rude: Anholdt sigtes for besiddelse af skydevåben
En 29-årig mand er fængslet i foreløbig 11 dage efter større politiaktion, hvor der blev skudt.
En anholdt mand fra en større politiaktion på Islands Brygge i København fredag er lørdag formiddag blevet stillet for en dommer i Københavns Byret. Ifølge Ritzaus oplysninger drejer sigtelsen sig om besiddelse af skydevåben.
Der er tale om en 29-årig mand, som er blevet varetægtsfængslet, foreløbig frem til den 26. januar.
Ved politiaktionen affyrede politiet skud mod et vindue. Ingen personer blev ramt.
Politiet har oplyst, at sagen drejer sig om trusler mellem to personer, som kender hinanden i forvejen. Men derudover har ordensmagten været meget tilbageholdende med at bidrage med oplysninger om sagen.
Lørdag formiddag henviser Københavns Politis centrale efterforskningsleder Chenette Westergaard til de oplysninger, som allerede er frigivet til offentligheden. Hun vil ikke uddybe, hvad sigtelsen mod den anholdte drejer sig om.
Politiet har heller ikke villet oplyse, hvorfor man valgte at affyre skud i forbindelse med politiaktionen.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorledes den 29-årige stiller sig i forhold til sigtelsen.
Dommeren i Københavns Byret har valgt at fængsle manden på en vurdering af, at der er en såkaldt begrundet mistanke om, at han er skyldig i den rejste sigtelse, og at han på fri fod vil kunne forstyrre politiets efterforskning.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde