En biljagt efter et pengeskabstyveri mod Nordea i Sorø udviklede sig mandag morgen voldsomt, da politiet trak pistoler og skød mod en varevogn.
Kort forinden var varevognen stukket af fra gerningsstedet og under biljagten kørte den ifølge politiet bevidst ind i flere politibiler omkring Karslunde.
- Patruljevognene blev påkørt, og betjente skød herefter mod bildækkene i området omkring Pælestykkerne ved Karslunde. Alligevel lykkedes det varevognen at slippe væk i første omgang, siger pressetalsmand Carsten Andersen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Under den videre biljagt kørte tyvene i varevognen på et tidspunkt mod køreretningen på motorvejen, men ved Ishøj stoppede chaufføren og stak af. En anden mand blev anholdt i bilen, og politiet har også anholdt tre personer i en personbil, der tilsyneladende stod i ledtog med tyvene.
I varevognen fandt politiet pengeskabet fra banken.
Politiet har fortsat ikke afklaret, hvor mange skud betjentene affyrede i den tilspidsede situation.
- Det er også uvist, hvor de har ramt, men vi er ved at undersøge det, siger Carsten Andersen.
De fire anholdte bliver nu ført til politistationen i Næstved, hvor det skal afgøres, om de skal kræves varetægtsfængslet i et grundlovsforhør.
Den undvegne fra varevognen er stadig på fri fod.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker