Politiet skyder mand med kniv - er i kritisk tilstand
En mand er mandag blevet ramt af politiets skud i Brabrand, efter at han angreb en patrulje med kniv. Manden er i kritisk tilstand, oplyser Østjyllands Politi på Twitter. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Lidt efter klokken 13 skød politiet mod en 24-årig mand i Brabrand. Manden angreb politiet med en kniv.
En mand er mandag blevet ramt af politiets skud i Brabrand, efter at han angreb en patrulje med kniv. Manden er i kritisk tilstand.
Det oplyser Østjyllands Politi på sin Twitter-profil.
Hændelsen skete på Karen Blixens Boulevard i Brabrand lidt efter klokken 13.
- Vi er fortsat massivt til stede i området, mens vi efterforsker. Opdatering følger, skriver politiet på Twitter.
Den sårede mand er 24 år, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som kort efter skudafgivelsen gik ind i en efterforskning af forløbet. DUP ønsker ved 16.30-tiden ikke at oplyse, om manden blev ramt af et eller flere skud.
Politiet kontaktede DUP ved 13.30-tiden og fortalte, at der havde været en skudepisode ved en bus.
- Politiklagemyndigheden har på baggrund af underretningen straks iværksat en nærmere undersøgelse af episoden og sendt efterforskere til stedet, lyder det i en pressemeddelelse.
Det er helt normal procedure, når betjente har trukket deres tjenestevåben og ramt borgere.
DUP vil gerne i kontakt med vidner, som har overværet episoden eller i øvrigt har oplysninger i sagen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker