Politiets tjenestepistoler kom i brug, da en mand juledag skulle anholdes i centrum af København.
Episoden begyndte sidst på eftermiddagen i Abel Cathrines Gade på Vesterbro, hvor manden var kommet op at skændes med to andre personer i en sådan grad, at et vidne valgte at tilkalde politiet.
- Det har formentlig været en narkohandel, der har udviklet sig lidt, konstaterer den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.
De tre mænd havde i hvert fald ikke lyst til at tale med politiet og flygtede, da ordensmagten ankom til stedet.
En af mændene havde undervejs i skænderiet trukket en pistol, så da betjentene fik indhentet ham få gader væk ved Vesterport Station, affyrede de et varselsskud.
- Han smider en pistol og stikker af igen. Vi skyder endnu et varselsskud op i luften, og så bliver han anholdt, fortæller vagtchef Erik Gøtje Larsen.
Ingen kom til skade ved anholdelsen, og politiet kunne efterfølgende konstatere, at det kun var en gaspistol, manden var bevæbnet med.
Han er nu sigtet for trusler, mens en af de to andre mænd fra skænderiet er sigtet for narkohandel.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde