Politiet slår til mod hashhandel på Pusherstreet
Task Force Pusherstreet under Københavns Politi ransager onsdag eftermiddag flere steder i området omkring Pusherstreet på Christiania.
Politiaktionen er rettet mod de kriminelle bagmænd, der står bag den åbenlyse hashhandel i boderne i Pusherstreet.
- Det forventes, at aktionen bliver relativ kortvarig, siger politiinspektør Jørgen Skov, leder af Efterforskningsafdelingen fra Københavns Politi, i en pressemeddelelse.
- Hensigten er at ransage lokaliteter, hvor der foreligger oplysninger om, at der opbevares hash og hashprodukter med videresalg for øje.
Aktionen gik i gang omkring klokken 14 onsdag, hvor flere enheder fra Københavns Politi slog til samtidig.
Politiet oplyser senere på dagen om aktionens resultater.
Ved en lignende aktion i sidste uge beslaglagde Københavns Politi stoffer til en samlet salgspris på gaden på omkring fem millioner kroner.
Samtidig blev fem pistoler beslaglagt - heraf tre skarplagte - i aktionen mod et nærlager i bygningen Loppen nær Pusherstreet.
I alt beslaglagde Københavns Politi ca. 72,5 kilo hash, ca. 4 kilo pot, ca. 18 kilo skunk, et halvt kilo marihuana og 12.862 joints.
Derudover beslaglagde politiet også 9541 kroner og de fem pistoler. Ved pistolerne lå 1750 stykker ammunition, to skudsikre veste, 35 hjemmelavede kanonslag og 12 krysantemumbomber.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker