Politiet slår til mod international rockerfest i Aarhus
Flere hundrede mennesker, heraf mange fra udlandet, har nytårsaften været til fest i rockerklubben Hells Angels' lokaler i Aarhus.
En enkelt HA-rocker blev anholdt, da betjente fra Østjyllands Politi kom på kontrolbesøg i selskab med kolleger fra udlandet og landets øvrige politikredse.
- Politiet har haft kontakt til ikke under 300 personer på stedet fra Danmark og 17 andre lande, herunder USA, Canada og Brasilien, hedder det i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.
- Alt er forløbet stille og roligt i god ro og orden på stedet, lyder det.
En østrigsk HA-rocker blev anholdt for "overtrædelse af våbenloven", skriver politiet uden at gå i detaljer. Han blev siden løsladt og vendte tilbage til festen efter at have betalt en bøde i kontanter.
Nytårsfesten - som blev afholdt af Hells Angels Danmark og Hells Angels Malmø i forening - fandt sted i en rockerborg, der ligger på Bryggervej i den jyske by.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde