Politiet slår til mod nordjysk skunk
Nordjyllands Politi har torsdag afsløret og beslaglagt to større skunklaboratorier på Fjerritslev-egnen, skriver TV2/Nord.
Den ene beslaglæggelse fandt sted sidst på formiddagen hos en tysk statsborger bosat i Fjerritslevområdet. Politiet beslaglagde ventilations- og produktionsudstyr, blandt andet ultraviolette lamper, fra det hemmelige laboratorium.
Produktionen af skunk, der groft sagt er en forædlet og særlig stærk type hash, har fundet sted i tre væksthuse, hvor i alt 123 skunkplanter er beslaglagt.
Politiet slog også til mod en anden adresse i området - her blev et næsten tilsvarende antal skunkplanter er beslaglagt.
- Begge sager er anmeldt anonymt inden for den seneste tid, og det er så dem, vi har været ude og følge op på i dag, siger politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi til TV2/Nord.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned