Politiet slår til mod syv mænd - sigtes for vidnetrusler
Retten i Aalborg afholder torsdag formiddag grundlovsforhør i en sag om vidnetrusler. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
I en koordineret aktion blev syv mænd i Aalborg-området anholdt onsdag. De sigtes for trusler mod et vidne.
Syv unge mænd blev onsdag anholdt i en større politiaktion i Aalborg.
De sigtes alle for vidnetrusler.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelserne skete på baggrund af længere tids intensivt efterforskningsarbejde, der kan føres tilbage til en sag om grov vold tidligere på året. I forbindelse med sagen blev et vidne truet.
De syv anholdte er i alderen 18 til 33 år og menes alle at sympatisere med den formodede gerningsmand til det voldelige overfald.
- Vidnetrusler ser vi med stor alvor på, siger leder af efterforskningen, politikommissær Martin Rolighed fra Nordjyllands Politi, i meddelelsen.
- Man skal som vidne kunne afgive sin forklaring uden at frygte at blive udsat for repressalier - det er et af fundamenterne, vores retssamfund er bygget på.
Af hensyn til den videre efterforskning vil Nordjyllands Politi ikke oplyse, hvilken voldsepisode sagen handler om.
De anholdte fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Aalborg torsdag formiddag. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet holdes bag lukkede døre.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker