Nordjyllands Politi fortsætter tirsdag eftersøgningen af den 20-årige Nikolaj Broberg Winther, som ikke er set siden tidligt lørdag morgen.
Ifølge politiets vagtchef Henrik Beck vil man tirsdag fokusere eftersøgningen omkring Limfjorden i Aalborg, hvor man frygter, at den 20-årige kan ligge.
- Vi søger i Limfjorden i den del, der ligger mellem Jomfru Ane Gade og en bydel, der hedder Øster Sundby, hvor han har bopæl, fortæller Henrik Beck.
I eftersøgningen deltager både hundepatruljer og dykkere, og så har politiet rekvireret en helikopter fra forsvaret, som skal kigge efter Nikolaj fra luften.
Nikolaj Broberg Winther forsvandt natten til lørdag efter en julefrokost. Han er sidst set i Jomfru Ane Gade.
Politiets foreløbige efterforskning af sagen viser, at Nikolaj Broberg Winther har hævet penge på sit hævekort ved 2-tiden lørdag morgen.
Derudover har politiet via oplysninger fra teleselskabet kunnet konstatere, at den 20-årige sendte en sms ved halvfiretiden om morgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde