Sydøstjyllands Politi offentliggør nu foto af en mand, som mistænkes for at stå bag en lang række indbrud i private hjem.
Siden nytår har politikredsen haft 41 indbrud, hvor tyven har skaffet sig adgang ved hjælp såkaldt underboring, hvor der bores et hul, så tyven ved hjælp af et stykke ståltråd kan komme ind og åbne haspen. En del af indbruddene er sket i Skanderborg Kommune.
Billedet af den formodede tyveknægt stammer fra et overvågningskamera i en Jyske Bank-afdeling i Skanderborg, hvor manden brugte et kontokort, der den 23. februar blev stjålet fra en ejendom på Låsbyvej i Skanderborg.
Personen går igen i nogle sager fra 2009, hvor han flere steder i Jylland har forsøgt at hæve penge på kontokort stjålet under indbrud i landejendomme, hvor der er brugt underboring.
Politiet vil gerne i kontakt med folk, der kan give oplysninger om manden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned