Politiet søger familie til bevidstløs løber
Politiet søger pårørende til en bevidstløs kvinde, der lørdag faldt om med hjertestop under en løbetur i København. Kvinden er endnu ikke identificeret, og der kan være mindre børn alene hjemme, frygter Københavns Politi.
- Vi søger pårørende til kvinden, så vi kan få hende identificeret, fordi vi frygter, at kvinden har mindre børn hjemme, siger vagtchef Mads Firlings til Ritzau.
Kvinden faldt pludselig om i Nyhavn klokken 16.10, og blev kørt til Rigshospitalet, hvor hun blev genoplivet efter hjertestoppet.
Hun havde ingen personlige papirer på sig, og da hun stadig er bevidstløs, kan politiet ikke fastslå hendes identitet og kontakte eventuelle pårørende.
I løbet af lørdagen har politiet modtaget flere henvendelser, men ingen har ført til opklaring af kvindens identitet.
Kvinden er midt i 30'erne, og hendes udseende beskrives som sydeuropæisk, sydamerikansk eller mellemøstligt. Hun er 165 centimeter høj, har mørkt krøllet hår, er spinkel af bygningen og veltrænet.
Hun var iført en sort fleece pandebånd af mrk. "BULA", en sort Helly Hansen løbe/fritidsjakke, sorte Helly Hansen fritidsbukser/træningsbukser, sorte Nike løbetights, størrelse medium, en blå løbe T-shirt af mærket "Columbia".
Hun bar hvide løbestrømper og et par pink/hvide/grå Asics løbesko i størrelse 39,5.
Om halsen bærer hun en "Marguerit halskæde"
Ved du hvem kvinden er, så ring til Københavns Politi på telefon 114.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker