POLITIET SØGER FORTSAT HJÆLP TIL AT OPKLARE ULYKKESÅRSAG
Det vides stadig ikke, hvad der forårsagede den tragiske dødsulykke på Nystedvej udenfor Sakskøbing i sidste uge.
Onsdag i sidste uge blev en 27-årig lokal mand dræbt i en tragisk trafikulykke på Nystedvej lidt udenfor Sakskøbing, da hans lastbil af ukendte årsager kørte af vejen.
I dag bliver manden bisat og fulgt på vej af et kæmpe sørgeoptog af lastbiler, men politiet ved stadig ikke, hvad der forårsagede ulykken.
Allerede i sidste uge efterlyste man vidner, som måtte have set noget på vejen omkring ulykkestidspunktet kort efter middag, men tilsyneladende var der ikke andre mennesker i området.
Lokalpolitiet i Nykøbing oplyser fredag, at man endnu ikke har fået nogen henvendelser i sagen, men at politiet stadig er interesseret i at høre fra folk, som måtte have set noget. I så fald skal man kontakte politiet på telefon 114.
Efter ulykken blev der tilkaldt en bilinspektør, som skal forsøge at fastslå årsagen til ulykken. Det er normal procedure i forbindelse med alvorlige trafikulykker, men der går oftest lang tid, før bilinspektørens undersøgelser er endeligt afsluttet, og der foreligger en erklæring.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned