Lokalpolitiet i Nykøbing efterlyser fortsat vidner til de optøjer, der natten til fredag førte til, at en 36-årig mand trak en kniv og snittede en 26-årig i hovedet.
Overfaldet fandt sted i Slotsgade i Nykøbing uden for retsbygningen omkring klokken 03.15.
Den 36-årige, der er fra Nykøbing, var beruset og havde angiveligt været på værtshuset Staldgården, da han uden for beværtningen kom til at skubbe til en kvinde i det selskab, som den 26-årige var en del af. Hvad der herefter skete, er ikke helt klart. Mens den 26-årige fik snitsår i ansigtet og i panden, havde den 36-årige nemlig også pådraget sig adskillige skader, blandt andet en flækket læbe og en blodnæse, oplyser Mads Justesen fra lokalpolitiet.
Den 26-årige var en del af en gruppe på i alt fem, mens den 36-årige var alene. Forklaringerne, som de seks er kommet med, strider dog så meget mod hinanden, at det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt at klarlægge omstændighederne.
Optøjerne fandt sted i Slotsgade, men parterne endte i Vandmøllestræde. Har nogen set noget i forbindelse med overfaldet, eller episoden, der ledte op til, vil politiet meget gerne kontaktes på 114.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde