Politiet beder nu christianitter og andre om at give oplysninger, hvis de så den mand, der forsøgte at dræbe en lokal 41-årig mand med en serie skud.
Mindst fem skud blev affyret mod offeret cirka klokken et natten til tirsdag bag Infohuset i Christiania, oplyser politikommissær Knud Hvass fra den særlige bandeenhed i Københavns Politi.
- Han blev ramt i lår, mave og hoved, siger Knud Hvass.
Gerningsmanden sad på lur i et buskads nær offerets bopæl og trådte frem fra sit gemmested, da den 41-årige gik tur med sin kæreste og hund.
Offeret er tidligere idømt to års fængsel for hashhandel, oplyser flere medier, men den oplysning har politikommissær Knud Hvass ingen kommentarer til.
- Vi har foreløbig ingen idé om motivet, siger politikommissæren.
Bandeenheden fik overdraget sagen tirsdag formiddag.
- Vi har i forvejen sager om drab og drabsforsøg i Christiania, og vi kender klientellet, siger Knud Hvass.
Politiets appel om hjælp er rettet til de mennesker, der eventuelt så gerningsmanden ankomme til eller forlade område bag Infohuset.
Manden er spinkel, lys i huden, 20-30 år og har kort, blondt hår. Han var iført en mørk jakke.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker