Politiet søger overvågning i sag om mistænkeligt dødsfald
Politiet efterforsker et dødsfald i Vejle, der betegnes som mistænkeligt. En 58-årig mand blev onsdag morgen fundet død. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sydøstjyllands Politi har afsluttet undersøgelser på adresse, hvor 58-årig mand blev fundet død onsdag.
Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere i nærheden af Mindevej i Vejle, der har videoovervågning, eller som har gjort sig observationer i relation til et mistænkeligt dødsfald, til at henvende sig.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
En 58-årig mand blev onsdag morgen fundet død, og politiet betegner dødsfaldet som mistænkeligt.
Det er især observationer eller videoovervågning fra søndag klokken 19 til onsdag klokken 08, som politiet er interesseret i.
Borgere opfordres til at kontakte politiet på 114, hvis de ligger inde med videoovervågning eller har oplysninger, der kan hjælpe politiet.
Kort før klokken 08 onsdag morgen blev politiet alarmeret om fundet af den døde mand.
Politiet har i løbet af onsdag været til stede for at undersøge sagen.
Omkring klokken 17.30 onsdag oplyser politiet, at man er færdig med undersøgelser på adressen, hvor manden blev fundet.
Men i løbet af onsdag aften kommer betjente til fortsat at befinde sig i området for blandt andet at tale med beboere, der måtte have set noget, der kan være relevant for efterforskningen.
Der er ingen, der er anholdt i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned