Politiet søger vidner efter flystyrt med to døde
Teknikere ser på vraget efter et flystyrt på Sjælland mandag eftermiddag.
Politiet efterlyser vidner efter et ultralet flys styrt mandag ved Audebo på Sjælland. Endnu har tirsdagens tekniske undersøgelser ikke klarlagt årsagen til styrtet, som kostede to mænd livet, lyder det fra politiet tirsdag.
Flyet lettede fra lufthavnen ved Roskilde klokken 16.50 mandag eftermiddag, men en halv times tid senere kom alarmopkaldet.
På en mark ved Hagesholmsvej ved Audebo fandt redderne mændene og vraget.
Undersøgelserne på marken er tirsdag ved middagstid blevet afsluttet, og flyet flyttes med henblik på flere undersøgelser, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Her beder man om tip fra vidner, der bemærkede flyet i luften mandag eftermiddag. Disse oplysninger kan være til hjælp i opklaringsarbejdet.
De to omkomne er en mand på 56 fra Jyllinge og en 61-årig mand fra Hørsholm.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker