Politiet søger vidner til grov klovnespøg i Køge
Politiet søger vidner, efter at en grov klovnespøg gav bilist i Køge en voldsom forskrækkelse. Arkivfoto. Foto: AP/Fernando Vergara
AP/Fernando Vergara
En mand fik et chok, da en dukke blev kastet ind foran hans bil. Han troede, han kørte ind i et menneske.
En 37-årig mand fra Køge fik sig torsdag aften en slem forskrækkelse, da der pludselig blev kastet en dukke ud foran hans bil. Samtidig så han tre personer i klovnedragter løbe væk.
Politiet søger efter vidner, der kan bringe ordensmagten på sporet af de udklædte.
Det kan være folk, som har hørt nogen tale om episoden, siger Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 37-årige mand kom kørende ad Gymnasievej i Køge, da dukken blev smidt ud foran bilen. I første omgang troede manden, at han havde kørt et menneske over.
- Det er heldigt, at kan ikke kører ind i noget. Han når bare at blive enormt forskrækket, siger Carsten Andersen.
Lige efter at dukken var kastet ind foran bilen, så manden tre klovne løbe væk fra stedet. Politiet har endnu ikke fundet frem til, hvem de udklædte er.
- Vi satser på, at nogen måske har fortalt om episoden til andre. Hvis det er tilfældet, vil vi gerne vide det, siger Carsten Andersen.
Folk, der har oplysninger, kan ringe til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.
Carsten Andersen kalder de tre klovneudklædte personers handling i Køge "tåbelig". Han håber, at det er et enkeltstående tilfælde.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde