Politiet søger vidner til påkørsel

Midt- og Vestsjællands Politi søger vidner til et uheld på Vestmotorvejen, hvor tre vejarbejdere i sidste uge blev påkørt af en rød Toyota.

Uheldet skete 24. november klokken 22.58. Politiet vil gerne tale med bilister, der kørte forbi uheldsstedet.

Samtidigt vil politiet også gerne i kontakt med bilister, der har kørt bag den røde Toyota. Der er tale om en Hiace af ældre model, hvor der på bagklappen stod www.ejentoyota.dk med sorte bogstaver.

- Politiet håber meget på, at vidner vil henvende sig i denne alvorlige sag, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

De tre vejarbejdere slap med lettere skader.

/ritzau/

Politiet efterlyser vidner til en påkørsel på Vestmotorvejen, hvor tre vejarbejdere blev kørt ned af en Toyota.

Offentliggjort Sidst opdateret