Kort efter starten på Trianglen på Østerbro i København er der udbrudt tumult i den demonstration af unge klimaaktivister, der har sat kurs mod Københavns Havn.
Politiet har erklæret mindst 100 af demonstrationens deltagere for administrativt frihedsberøvet. Politiet trækker knipler og tvinger folk ned at sidde. De er i gang med at blive sat ned på række i såkaldt "futtog".
300 aktivister deltager i demonstrationen under overskriften "Hit the Production". Bestemmelsesstedet er forskellige mål i Københavns Havn.
Demonstrationen er fra starten kapslet inde af kampklædt politi. Lige før Østerport Station standser politiet demonstrationsledelsens optogsvogn og tvinger demonstrationsledelsen ud af bilen.
Den sidste aktivist, der forlader køretøjet, kaster et Kraks-kort ud af bilen og forsøger at hage sig fast, inden han bliver tvunget ud.
Ifølge politiet bliver bilen taget, fordi der er sten i den.
- Når vi får oplysninger om et køretøj med sten, så er det ikke til lovlige formål. Vi ville forhindre stenkast, siger Henrik Møller Jakobsen, politiets pressecenter.
Et øjenvidne oplyser til Ritzau, at der tilsyneladende også er fundet bidetænger i bilen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde