Politiet stoppede gaderæs

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet modtog lørdag aften klokken 20.55 en anmodning om at rykke ud til Industriparken i Holeby. Årsagen var en masse larm og utryghed, der blev skabt af gaderæsende biler med unge førere bag rattet. Bilræset var standset og sammenkomsten opløst, da politiet nåede frem til Industriparken, men for god ordens skyld patruljerede politiet videre i området frem til klokken 22.20, hvor de tilbageblevne biler i Industriparken fik besked om at forlade stedet. Der blev ikke udstedt bøder.