Politiet stopper efterforskning i Thomas Banke-sag
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi har besluttet at stoppe efterforskningen mod Fredericias tidligere borgmester Thomas Banke (V), skriver Fredericia Dagblad på netavisen frdb.dk.
Siden december 2012 har Sydøstjyllands Politi efterforsket flere politianmeldelser mod ham. Men anklagemyndigheden meddelte i dag Thomas Banke, at efterforskningen bliver standset.
Thomas Banke er selvsagt tilfreds med anklagemyndighedens afgørelse.
- Jeg har vidst og hele tiden sagt, at jeg ikke havde begået noget kriminelt. Jeg har erkendt, at jeg har sjusket, og det har jeg beklaget igen og igen, siger Thomas Banke til Fredericia Dagblad.
- Men jeg kunne ikke drømme om at lægge kommunekassen til last. Det har jeg politiets ord for nu, og det er jeg glad for, siger han.
Anmeldelserne handler både om bedrageri mod Fredericia Kommune, kørsel i morfinpåvirket tilstand og misbrug af morfin.
I alle tilfælde fastslår anklagemyndigheden, at der ikke er formodning om, at Thomas Banke har haft til forsæt at begå noget strafbart, og at der i relation til morfinmisbruget ikke ligger rimelig formodning om, at der er begået strafbare forhold.
Fredericia Byråd udtalte i december mistillid til Thomas Banke som borgmester og byrådsmedlem. Han valgte efter nogle turbulente uger selv at trække sig fra posten 10. januar i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde