Politiet skal nu undersøge, om der er tale om menneskesmugling. For tre af de fire mænd i den fransk-indregistrerede bil havde ikke nogen form for id på sig. Den fjerde - føreren af bilen - havde franske papirer.
- Vi tror, at der er tale om menneskesmugling. Tre af mændene siger "asyl", da vi stopper dem, siger vagtchef ved Fyns Politi Lars Fredensborg.
Politiet var blevet gjort opmærksom på bilen af en anden bilister på den fynske motorvej, der ringede til politiet.
- Vi fik forklaret, at bilen bliver ført noget usikkert, så vi kørte ud med en patrulje, hvor vi bragte bilen til standsning, fortæller vagtchef Lars Fredensborg.
Bilen blev stoppet ved Hjallese og var på vej i retning mod København ved 23-tiden torsdag aften.
Indtil videre har det ikke været muligt at få en forklaring fra mændene selv. Politiet afventer en tolk.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker