Politiet strammer skruen mod fodboldfester i Aarhus
Østjyllands Politi valgte ikke at bruge magt, da mange mennesker forleden fejrede bronzemedaljer på Rådhuspladsen i Aarhus. (Arkivfoto) Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
AGF skal onsdag spille mod OB om deltagelse i Europa League, og politiet forsøger at hindre ny stor gadefest.
Efter den store fodboldfest med mindst 1000 deltagere på Rådhuspladsen i Aarhus forleden har politiet besluttet at stramme op.
Nu udnævnes netop Rådhuspladsen som et såkaldt hotspot på grund af AGF's kamp mod OB onsdag aften om deltagelse i Europa League.
Det indebærer, at politiet kan lukke området helt, hvis ikke forsamlingsforbuddet overholdes.
Tiltaget fremgår af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi onsdag morgen.
Søndag aften var en stor menneskemængde samlet på Rådhuspladsen for at fejre fodboldklubbens bronzemedaljer i 3F Superligaen. Men selv om forsamlingsforbuddet blev overtrådt, valgte politiet dengang ikke at gribe ind med magt.
Den manglende reaktion blev af politiinspektør Martin Løye blandt andet forklaret med, at festen var opstået spontant.
Ifølge de regler, der skal hindre spredning af smitte, må folk højst samles i grupper på 100 personer.
- Det var vores vurdering, at det ville blive en uforholdsmæssig brug af magt, hvis vi begyndte at dele folk op i grupper på 100 personer, forklarede politiinspektøren om den manglende indgriben.
Med den nye betegnelse til Rådhuspladsen er der i alt seks steder i Aarhus, som politiet kan lukke helt.
De andre er ved Ceres Park, Telefonsmøgen/Busgaden, Store Torv, Ingerslev Boulevard og Sct. Pauls Kirkeplads.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker