Politiet taber sag om zoneforbud
En 24-årig mand blev onsdag i Københavns Byret frifundet for i to tilfælde at have overtrådt et forbud mod at opholde sig i nærheden af Blågårds Plads på Nørrebro - et såkaldt zoneforbud.
Forbuddet blev udstedt den 28. januar, da politiet stoppede en bil på Nørrebro i København. Flere af personerne i bilen bar skudsikre veste og trøjer med LTF-logo.
LTF står for Loyal To Familia, der er en bandesammenslutning, som blandt andet holder til på Blågårds Plads.
- Politiet mener, at den 24-årige er bandevagt, der stopper og undersøger folk i området omkring Blågårds Plads, fortæller mandens forsvarer Andro Vrlic.
Efterfølgende bliver den 24-årige stoppet to gange i det område, hvor han har fået forbud mod at opholde sig, og derfor rejste politi og anklagemyndighed straffesag mod ham. Det var den, der onsdag blev behandlet i Københavns Byret, hvor han blev frifundet.
- Politiet havde ikke foretaget en såkaldt partshøring, hvor min klient skulle have mulighed for at forklare sig, og allerede derfor blev min klient frifundet, siger Andro Vrlic.
- Zoneforbuddet var ikke gyldigt meddelt min klient, og derfor blev han frifundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned