"Børnecenter Søllested" hvor en del uledsagede børn bor. Arkivfoto Foto: Per HoubyPer Houby
OPDATERET: Mobiltelefoner er ofte den bedste måde at finde frem til en udlændings identitet på, forklarer politiet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mindst 55 uledsagede flygtningebørn har inden for de seneste måneder fået frataget deres mobiltelefon af dansk politi. Det skriver Politiken.
mange af de uledsagede børn bor på Børnecenter Søllested.
Flere asylcentre oplever det som en ny praksis, og ledelserne fortæller, at de unge er fortvivlede. Når de kontakter politiet, er beskeden, at de unge må væbne sig med tålmodighed. Mange har været uden telefon i en måned.
- Børnene kommer til os med frustration i stemmen og vil have deres telefon igen. De har måske nok fået det at vide, da den blev taget. Men når du lige er kommet til et nyt land og er bange, er det begrænset, hvad du opfanger, siger Hanne Sommer, centerleder på asylcentrene i Tullebølle og Lindelse på Langeland.
Politiet bekræfter, at de tager mobiltelefoner i forvaring. Det giver udlændingeloven ret til, når de "antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet".
Annonce
Paragraffen tages ifølge politiinspektør og centerchef i Nationalt Udlændingecenter Richard Østerlund la Cour kun i brug, når der ikke er andre måder at fastslå asylansøgerens identitet på.
- Hvis du kommer til landet og siger, du er fra Syrien, men ikke har andet end dit blanke ansigt til at bevise det, er mobiltelefonen den bedste måde, hvorpå man kan fastslå, om du taler sandt, eller om alle opkaldene viser sig at være til Ghana, siger han til Politiken.
Politikerne i Folketinget står i kø for at undersøge, om identificering af børnene kan foregå på en hurtigere måde.
- Det er en forkastelig praksis, og det undrer mig, at det overhovedet er nødvendigt med så voldsomt et indgreb, siger Ulla Sandbæk, integrationsordfører for Alternativet.
Martin Lidegaard (R) og Jacob Mark (SF) vil til bunds i sagen ved at stille spørgsmål til justitsminister Søren Pind (V) og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Ingen af dem ønsker at kommentere sagen over for Politiken.
Fakta: Børnecenter Søllested Center Søllested bliver den 5. feb. 2016 omdannet til et børnecenter.
De børn og unge der bor på Børnecenter Søllested er alle uledsagede, det vil sige de kan være flygtet alene, at de har mistet deres forældre eller er blevet skilt fra dem under flugten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde