Politiet trækker våben i Køge: Rammer truende mand
En 32-årig mand blev mandag aften ramt af et skud, der blev affyret af en betjent fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Skuddet faldt på et bosted ved Køge, lyder det fra politiet i en pressemeddelelse.
- Midt- og Vestsjællands Politi blev mandag den 31. marts 2014 klokken 21.15 kaldt til et bosted i Køge-området, hvor en 32-årig mandlig beboer truede beboere og personale på bostedet med to sværdlignende våben, skriver politiinspektør Jens Børsting.
Da politiet kom frem til stedet, kom manden ud og gik ifølge meddelelsen truende frem mod politipersonalet, som først afgav varselsskud og kort efter skud mod manden.
Han blev ramt i lysken.
- Han blev derefter overmandet og bragt til Køge Sygehus, hvor han er indlagt. Han er ifølge lægerne uden for livsfare og hans tilstand er stabil, skriver politiinspektøren.
Politiet har ikke yderligere informationer om sagen, da den er overgivet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker