Selv om de blev bombarderet med tomme flasker, lykkedes det fredag aften politiet at trænge ind i ungdomshuset på Dortheavej i København.
Forud var gået en batalje, hvor de unge satte ild til bunker af affald på gaden og kastede flasker og molotovcocktails mod betjentene.
Aktionen var i solidaritet med det besatte hus Liebig 14 i Berlin, der for nylig blev ryddet af politiet.
Det lykkedes hurtigt kampklædt politi at trænge de maskerede unge tilbage i huset, hvor de forsøgte at holde skansen med slagord og en haveslange, der fra et vindue spulede vand mod politiet.
Dækket af plastikskjolde lykkedes det til sidst politiet at rykke frem mod huset, hvor man fik registreret alle, der var til stede.
I alt var der 49 personer til stede i huset. De blev alle bortvist fra stedet, men ingen blev anholdt, oplyser vagtlederen på Politigården.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet