Færdselsbetjentene i Syd- og Sønderjyllands Politi har skrevet flittigt på deres bødeblokke de seneste uger. Det er sket i forbindelse med en række færdselskontroller i politikredsen, hvor der er blevet uddelt ikke færre end 1086 bøder.
- Det er et ret omfattende resultat, hvoraf en meget stor andel omhandlede overtrædelse af hastighedsbestemmelserne og manglende brug af sikkerhedssele, siger operativ leder af færdselspolitiet Kenneth Benfeldt.
- Det er overraskende, når man tænker på, at netop disse to faktorer har afgørende betydning for udfaldet af et trafikuheld, siger han.
Færdselskontrollerne er gennemført i ugerne 37 til 39. Fokus i den første uge var kørsel uden sikkerhedssele, og 351 personer blev skrevet for at ikke at være fastspændt.
I de følgende uger havde politiet fokus på hastighed og spiritus samt cykler og knallerter.
Det resulterede blandt andet i 154 fartbøder til billister med for meget benzin i blodet og 109 fartbøder til knallerter, der havde for meget fart på.
Når politiet har fokus på blandt andet sikkerhedsseler og for høj hastighed, så skyldes det, at netop de to faktorer taler deres klare sprog i statistikkerne.
I 50 procent af alle dødsulykker har enten for høj fart eller manglende sikkerhedssele haft afgørende betydning for, at uheldet er endt med dødelig udgang.
Forleden var det bilisterne i det storkøbenhavnske område, der måtte se sig noteret af ordensmagten i stor stil.
På blot fire timer registrerede Københavns Vestegns Politi flere end 1000 billister, som kørte for stærkt ved et område med vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen ved Vallensbæk.
Den største fartdjævel susede forbi vejarbejdet med 137 kilometer i timen. Den højst tilladte hastighed på strækningen var 70 kilometer i timen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde