Politiet undersøger endnu en Sakskøbing-brand

Foto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

Det undersøges nu, om den brand, der søndag eftermiddag hærgede den gamle varmecentral ved Maltrup Vænge i Sakskøbing, er påsat.

Sakskøbing har gennem de seneste år været hærget af netop påsatte brande. Men om søndagens brand er endnu en i rækken, vil politiet altså ikke udtale sig om, før brandteknikerne er kigget nærmere på bygningen.

Ilden i varmecentralen nåede at ødelægge en del af en udbygning, inden brandfolk i løbet af en times tid fik slukket ilden.