Politiet undersøger knivstikkeri nær Fields på Amager
Politiet til stede med både betjente og teknikere på det formodede gerningssted. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
En mand er fundet tilskadekommen og sendt til Rigshospitalets Traumecenter. Politiet undersøger stedet.
Der er muligvis sket et knivstikkeri på en parkeringsplads på Arne Jacobsens Allé i Ørestad nær shoppingcentret Fields.
Det indløb der i hvert fald en anmeldelse om klokken 20.29, og de betjente, der dukkede op på det angivelige gerningssted, fandt da også en tilskadekommen på parkeringspladsen.
Den tilskadekomne mand blev hurtigt sendt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han vil blive behandlet og undersøgt.
Imens prøver politiet at finde ud af, hvad der rent faktisk er foregået.
- Vi har hundepatruljer, der runderer i området for at finde spor eller en mulig gerningsmand, fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.
I forbindelse med anmeldelsen af knivstikkeriet blev driften af Metroen kortvarigt påvirket.
For at forhindre eventuelle gerningsmænd i at tage flugten den vej, undlod togene at åbne dørene på en række stationer på linje M1 til og fra Vestamager.
Togdriften er imidlertid normal igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub