Politiet undersøger mistænkeligt forhold ved Aarhus Universitet
Østjyllands Politi afspærrer Søauditoriet på Aarhus Universitet tirsdag morgen 22. oktober 2024. Studerende har formentlig henvendt sig til skadestue. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Politiet er tirsdag morgen til stede i området nær Aarhus Universitet med flere patruljer efter anmeldelse.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Politiet er tirsdag morgen til stede i området omkring Aarhus Universitet. Her undersøger det et mistænkeligt forhold.
Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Andersen.
Der sker, efter at politiet omkring klokken tre natten til tirsdag modtog en anmeldelse, oplyser vagtchefen, der ikke ønsker at oplyse nærmere om, hvad anmeldelsen drejer sig om.
Østjyllands Politi skriver på den sociale platform X, at politiet er ved at afspærre en del af Aarhus Universitet, da "flere personer har fået det skidt med samme symptomer".
- Beredskabsstyrelsens eksperter, HazMat, skal nu undersøge om mulig kemisk reaktion, skriver politiet.
Annonce
Politiet er tirsdag morgen til stede i området omkring universitet med flere patruljer.
HaZMat er Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab. HaZMat står for Hazardous Materials - farlige materialer.
Vi er lige nu ved at afspærre en del af Aarhus Universitet omkring biblioteket, da flere personer har fået det skidt med samme symptomer. Beredskabstyrelsens eksperter, HAZMAT, skal nu undersøge om mulig kemisk reaktion, ej yderligere pt. Vagtchefen.
Ifølge Beredskabsstyrelsens hjemmeside består et HaZMat-hold af specialuddannede personer fra Beredskabsstyrelsen og kemikere fra styrelsens kemiske beredskab.
Holdene kan med mobilt udstyr identificere kemiske stoffer.
Pressechef hos Aarhus Universitet Sys Christina Vestergaard oplyser, at politiet har afspærret bygningen Søauditorierne samt samfundsfaglig kantine, der begge er placeret inde i universitetsparken.
Klokken 7.45 var det uklart, om undervisningen bliver påvirket.
- Jeg ved ikke, om undervisningen bliver lagt over i en anden bygning.
- De studerende får besked. Vi har et kommunikationssystem til dem, siger pressechefen.
Hun henviser til politiet for spørgsmål omkring årsagen til det, der udspiller sig i Universitetsparken.
Østjyllands Politi afspærrer Søauditoriet på Aarhus Universitet tirsdag morgen efter mulig kemisk reaktion, skriver politiet i et opslag på X. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Beredskabsstyrelsen er også til stede på Aarhus Universitet tirsdag morgen, oplyser Østjyllands Brandvæsen til TV 2 Østjylland.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker