Politiet undersøger mulig påsat brand i testcenter
Mandag aften blev der anmeldt en brand i et testcenter i Liseleje. Den formodes påsat, skriver Ekstra Bladet.
Det undersøges, om en mindre brand i et testcenter i Liseleje i Nordsjælland sent mandag aften var påsat. Det skriver Ekstra Bladet.
- Vi har en formodning om det, men det skal de tekniske undersøgelser forhåbentlig gøre os klogere på, siger vagtchef Michael Dalby fra Nordsjællands Politi til avisen.
Anmeldelsen om branden kom fra nogle unge mennesker på en nærliggende strand. Den indløb mandag aften klokken 23.39.
De unge mennesker kunne se flammer fra testcentret, hvor et område på cirka to gange fire meter blev ramt.
Til B.T. fortæller vagtchefen, at testcentret ligger meget afsides:
- Så det skulle undre mig, hvis branden kunne være opstået af sig selv. Så ja, vi har mistanke om, at den er påsat, siger Michael Dalby.
Han kan ikke afvise, at det vil påvirke centrets drift, selv om skaderne formentlig kan repareres ret hurtigt.
- Vi vil gå i gang fra morgenstunden for at skabe så få gener for driften, som mulig, siger vagtchefen til avisen.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet