Politiet undersøger mulig voldtægt af kvinde i Aalborg
En 24-årig kvinde gik forvildet rundt i Aalborg. Hun blev fundet af en forbipasserende og kørt på sygehuset.
En ung kvinde er lørdag morgen bragt på Aalborg Universitetshospital, efter at en forbipasserende opdagede hende gå forvildet rundt på Øster Allé i Aalborg.
Politiet efterforsker sagen som en mulig voldtægt, oplyser Poul Fastergaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi.
- Hendes fremtræden får ham til at stoppe, fordi det ser ud til, at der er sket hende noget, siger Poul Fastergaard.
Anmelderen samlede hende op og kørte hende på hospitalet. Mistanken om voldtægt blev vakt, fordi den 24-årige havde jord på ryggen, og fordi hendes tøj var revet i stykker.
Kvinden kan desværre ikke hjælpe politiet med opklaringsarbejdet, fordi hun ikke selv kan ikke redegøre for, hvor hun har befundet sig forud for, at hun blev kørt på hospitalet.
Politiet har haft en hundepatrulje ude for at søge efter et muligt gerningssted, ligesom kvindens telefon er blevet sporet, så politiet måske kan slå fast, hvor hun har befundet sig i løbet af natten til lørdag.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker