Politiet undersøger sag om udenlandske mænds krænkelser
Politiet undersøger nu en sag, hvor en kvinde angiveligt er blevet krænket af udenlandske mænd i Haderslev.
Syd- og Sønderjyllands Politi går nu ind i én af de sager, der har været fremme, hvor piger føler sig krænket af udenlandske mænd i Haderslevs natteliv, skriver TV Syd på sin hjemmeside.
Ifølge TV Syds oplysninger er der tale om en episode, hvor en 30-årig kvinde fra Haderslev er blevet filmet mod sin vilje af en gruppe unge mænd med udenlandsk baggrund på et diskotek i Haderslev.
Kvinden har fortalt, at gruppen flere gange opsøgte hende på diskoteket, ligesom én fra gruppen befølte hende på bagdelen og i skridtet.
- På baggrund af de historier, som der har været fremme i fjernsynet, har Syd- og Sønderjyllands Politi valgt at starte en efterforskning i sagen.
- Hvis vi bliver bekendt med sådanne sager, så kan vi tage dem op af egen drift, og det er sket i det her tilfælde, forklarer politiinspektør fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Kaj Nielsen, til TV Syd.
I den senere tid har flere kvinder i blandt andet Thisted, Sønderborg og Haderslev fortalt, hvordan de bliver chikaneret af mænd med udenlandsk baggrund, når de færdes i nattelivet.
Oplysningerne kommer i kølvandet af episoden i Köln nytårsnat, hvor flere hundrede kvinder blev omringet og befamlet af udenlandske mænd.
Også i Hamburg, Zürich, Malmø og Helsinki har myndighederne modtaget et usædvanligt højt antal anmeldelser om seksuelle krænkelser.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde