Politiet undersøger ved Frederiksborg Slot: Afdød person fundet
Politiet undersøger fredag ved Frederiksborg Slotssø i Hillerød. En person er fundet død. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
En afdød person er fundet ved Frederiksborg Slotssø. Folk bedes respektere afspærringer.
Politiet har fredag afspærret et område ved Slotssøen ved Frederiksborg Slot.
Det oplyser Nordsjællands Politi, der ved middagstid skriver, at der er fundet en afdød person.
- Der er fundet en afdød person, som endnu ikke er identificeret, ved søen.
- Vi arbejder fortsat på stedet og kan på nuværende tidspunkt ikke give en tidshorisont for, hvor længe vi vil være der, skriver politiet på det sociale medie X.
Politiet fik anmeldelsen om den afdøde person klokken 10.44.
I første omgang fortalte politiet kun, at det undersøgte et mistænkeligt forhold og havde afspærret området.
- Vi undersøger i øjeblikket et mistænkeligt forhold ved Frederiksborg Slotssø/Slotsgrav.
- Folk i området bedes respektere vores afspærringer og efterkomme vores anvisninger på stedet, skriver politiet på X.
Der er på grund af afspærringer ikke adgang til Frederiksborg Slot via Slotsgade.
Politiet understreger, at der ikke er fare for borgere i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker