Politiet undersøger voldtægt af kvinde i Tønder
Gerningsmanden bag voldtægt i nattelivet natten til fredag er på fri fod, oplyser politiet.
En 26-årig kvinde blev natten til fredag udsat for en voldtægt i Tønder.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Gerningsmanden er på fri fod, oplyser vagtchefen.
Derudover har vagtchefen ikke yderligere oplysninger, men henviser i stedet til kommunikationsafdelingen, der dog heller ikke kan bidrage med nyt.
Det er dermed uvist, hvor i Tønder voldtægten skete, eller om politiet har spor at gå efter.
Vist er det dog, at politiet fik anmeldelsen klokken 05.50 om, at voldtægten skulle være sket i forbindelse med, at kvinden havde været til stede i Tønders natteliv.
Kvinden er ikke fra lokalområdet, har det regionale medie jv.dk rapporteret. Det er dog uklart, om den formodede forbrydelse er sket i forbindelse med Tønder Festival. Torsdag åbnede festivalen, hvor der spilles blandt andet country, folk og americana.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker