Politiet var talstærkt til stede i Nykøbing: Nu er der nyt
Et hærværk mod en Tesla resulterede i politiopbud i Nykøbing søndag. Foto: Poul HansenPoul Hansen
Et hærværk mod en Tesla fik adskillige politibiler til at fare gennem Nykøbing i høj fart søndag. Nu kommer politiet med flere detaljer om hærværkssagen.
Mange borgere bemærkede søndag eftermiddag, at politiet var talstærkt til stede på og ved Guldborgsundsvej i Nykøbing, hvor vejen i en periode var spærret af.
Søndag fortalte vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Lars Denholt, at både ejeren af bilen, hans kammerater og dem, der havde udøvet hærværket, var "godt kendt af politiet".
- Derfor skynder vi os afsted for at nå at forhindre, at det kan udvikle sig til en større slåskamp, fortalte vagtchefen.
Og nu kommer politiet med flere detaljer om den opsigtsvækkende aktion.
Annonce
Omfattende hærværk
Hærværket, begået mod Teslaen, var ret omfattende.
I politiets døgnrapport fremgår det, at dækkene var skåret op, taget var smadret, ligesom flere fælge blev ødelagt.
Politiet på stedet havde kort efter set overvågningsmateriale fra bilen, som gav et signalement af gerningsmændene.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Politiet blev på stedet i flere timer. Foto: Poul HansenPoul Hansen
Tre mænd blev derfor kort efter genkendt af betjente på netop Guldborgsundsvej. Mændene, som er i alderen 18-22 år, blev klokken 14.15 anholdt og sigtet for groft hærværk.
Efter endt afhøring på politistationen i Nykøbing, blev mændene løsladt igen sidst på eftermiddagen.
Politiet oplyser, at man ikke kender til motivet for hærværket. Dog er der intet, der tyder på, det er "USA-relateret", fortalte Lars Denholt søndag eftermiddag.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker