Politiet ved ikke hvem togdræbt var

Politiet beder nu om hjælp til at identificere den mand, der torsdag formiddag blev fundet død i en grøft langs jernbanen mellem Ejbygade og Åsumvej i Odense.

Manden blev fundet ved 9.20-tiden og var blevet påkørt af toget. Men han havde ingen papirer på sig, og politiet havde torsdag aften ingen anelse om, hvem han var.

Han beskrives som 45-60 år, 160-170 cm høj og almindelig af bygning. Manden, der har mellemøstligt udseende, havde sort/gråt hår.

Han var iført et stribet halstørklæde i farverne beige, grøn og blå, en sandfarvet eller koksgrå sweatshirt med polokrave og sorte joggingbukser. Han havde hverken sko eller undertøj på.

/ritzau/

Fyns Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere den mand, som torsdag morgen blev dræbt mod et tog.

Offentliggjort Sidst opdateret