Politiet: Vidne blev slået og truet med knojern
En 17-årig mand blev sent fredag opsøgt på sin bopæl i Brønderslev. To unge mænd skal i grundlovsforhør.
En 17-årig mand, som er vidne i en voldssag, blev fredag aften opsøgt på sin bopæl i Brønderslev af to unge mænd.
De ville have vidnet til at ændre den forklaring, han har givet til politiet, fortæller senioranklager ved Nordjyllands Politi Peter Rask.
- De slår ham fem-seks gange med knytnæverne og truer ham med et knojern, fortæller Peter Rask.
Den ene af de to mænd, som er henholdsvis 18 og 16 år gamle, er mistænkt i voldssagen. Begge mænd er kendt af politiet i forvejen.
De blev ved et grundlovsforhør i Retten i Aalborg lørdag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for vold mod vidne.
Den 17-årige har fået et blåt øje og nogle skrammer, men har det efter omstændighederne godt, lyder det fra politiet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker